17. apr. 2011

Rosenkreutzerne

Rosenkreutzerne skal være opstået i middelalderen, men har formentlig kun eksisteret i litteraturen og konspirationsteorier. Ikke desto mindre blev de inspiration for andre hemmelige selskabers opbygning i loger, ikke mindst den version af Frimurerne, som opstod i Skotland i det 18. århundrede.
Ukendte gerningsmænd klæbede i 1622 to mystiske plakater op i Paris. De fortalte, at Rosenkreutzerne ”synligt og usynligt er til stede i denne by”, og det gav anledning til mængder af spekulationer om samfundsomvæltninger på grundlag af okkultisme og kabbala. Men allerede i 1618 havde Henrichus Neuhusius skrevet i en pamflet, at Rosenkreutzerne var rejst mod øst fordi situationen i Europa var utryg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar